00:05
Du lytter til Vildt Naturligt på P1. Dine værter er? Johan Olsen. Og selveste Vicky Knudsen. Vicky, hvad skal udsendelsen handle om i dag?
00:14
I dag skal det handle om to ting. Det er måske gået op for de fleste. Farvandene, de har det ikke helt lige så godt, som de har haft det.
00:23
Det må man mildestalt sige.
00:24
Men den anden del, vi skal snakke om i dag, det er måske noget, vi ikke hører så meget om herhjemme.
00:29
En meget eksotisk dyregruppe.
00:31
Ja, og måske kommer de til de danske farverne. Det kan vi måske finde ud af. Men det allermest spændende, synes jeg, Johan, jeg ved med dig, jeg elsker nogle af eksperter i noget, som der ikke er særlig mange andre, der er eksperter i.
00:43
Ja, og de er meget smukke dyr også.
00:45
Meget, meget smukke dyr.
00:46
Og du sagde før udsendelsen, så sagde du, der er sgu lige et hul. Ja. Det jeg ved simpelthen ikke særlig meget om. Skal vi afsløre det?
00:52
Ej, jeg ved intet ved næsten. Jeg ved, de findes. Det er nok det eneste, jeg kan sige, jeg ved om den her gruppe. Afslør det, Johan. Hvad er det, vi skal snakke om?
00:59
Vi skal snakke om havslanger.
01:00
Ja, tak.
01:03
Og til at hjælpe os med det, har vi besøg af dig, Arne Redsted Rasmussen, biolog, forsker og underviser på det Kongelige Akademis konserveringsuddannelse. Ekspert i havslanger og medforfatter til en ny FN-rapport om havenes tilstand. Hej Arne. Jo, tak og tak, fordi jeg måtte komme herind. Og tak, fordi du ville.
01:23
Ja, og dejligt at se en, der bare, når der bliver sagt det emne, du nu er ekspert i, havslanger her, bare, det kan lytterne jo ikke se, har armene i vejret med det samme. Yes, så ved man, at man stadig er glad for at arbejde med det felt. Også efter 35 år.
01:37
Ja, det er jo forfærdeligt 35 år, men det er jo stadigvæk, altså, det er jo et rigtig spændende emne. Og man, alle burde jo vide noget om havslanger, for de er jo en vigtig del af hele systemet. Og så er der bare så mange ting, man kan snakke om.
01:50
Altså, mange kender en slange.
01:53
Mange kender et hav. Men hvad er vi ude i, når vi snakker havslanger?
01:58
Ja, vi er ude i en enormt spændende gruppe, der hører til dem, vi kalder giftsno, hvis det siger noget. Det er en gruppe, der vil stå af mamba og cobra, og også alle de australiske landslanger hører faktisk til den gruppe, vi kalder giftsno. Og så er der så alle havslangerne. De hører også til samme gruppe. Så det vil sige, at det er altså giftige dyr, vi har med at gøre. De har en gifttand, der sidder fors på deres kæber. Så det vil sige, at når de bider, så er de ret gode til at få denne her gift ind i dem, de nu skal bide. Og det er en fantastisk gruppe, men det mest interessante ved gruppen, det er, at du kan altid genkende dem for alle andre slanger ved at kigge på halen.
02:30
Den er flad.
02:32
Fuldstændig flad, ja. Den binder denne her vej. Altså ja, det kan I selvfølgelig ikke se, men den er ligesom en orre, og virker ligesom en orre, og den er simpelthen, og man tror, det er løgn, hvis man ikke har set sådan en, men den er fuldstændig flad. Og så gør den faktisk også det, der er interessant, det er, når den er nede i vandet, så tager den sine ribben, og så laver den nærmest vinkelret på sine vivler, og det gør også, at den bliver affladet nede i vandet. Så hvis man kan forestille den flade her, hale, og så selve bagkroppen, og den faktisk næsten helt frem til hovedet, det bliver også flat.
03:03
Og så kan den på den måde jo svømme enormt bedre. Der er meget mere at få fat i med det hele. Ej, hvor sejt. Ja, det er ret sejt.
03:09
Okay, så den går fra at være rundt, ligesom man kender en sno, og så til at være sådan her, altså...
03:17
Ja, fladtrykt fra siden af. Ja, og det gør jo, at fremdriften er meget større. Og når man møder en slange, der er sur på en nede under vandet, så kan man virkelig se den måde, den svømmer på. Så er det ikke længere sådan rolig eller sådan noget. Så kan den godt være sådan lidt mere aggressiv. Men jeg vil lige sige, at de er altså ikke farlige at svømme sammen med, så længe man ikke forsøger at fange dem og sådan noget. Og det er jo det, der gør havslanger endnu mere interessante, da man kan faktisk svømme sammen med dem, og de er ikke spor bange for en.
03:41
Det er meget vildt, for da jeg så har forberedt mig til den her, så læste jeg dem, fordi deres gift er meget potent. Det må man sige. Og jeg har altid, når jeg har set billeder af dem, det har altid været en del af fortællingen om havslanger. De er meget giftige. Men så når jeg sidder og læser om dem... Så viser det sig, at de er ikke aggressive.
04:01
Overhovedet ikke aggressive. Der burde være en masse danskere, der har mødt havslanger, når de er nede og dykke på nogle af koralrevene. For eksempel i Thailand er der en del. Og der vil man kunne møde dem og svømme sammen med dem. Og så længe man ikke gør dem noget, gør de heller ikke en noget. Så det er jo fedt. Landslanger er jo bange for mennesker. De forsøger jo altid at komme væk, men det gør havslanger ikke. Og det giver en helt anden oplevelse.
04:25
Ja, det er klart. Og gifter er også dyrebare at producere, så de vil også ligesom alle andre slange. Det er meget få slanger i verden, det har vi snakket med Henrik Bringsø om blandt andet, der har lyst til at angribe.
04:36
Ja, ja, slet ikke. Altså, vi skal huske på, at alt gift hos slange er opfundet for at neutralisere deres byttedyr. Præcis. Det er intet for at angribe os mennesker, selvom vi tror det.
04:45
Altså, det er vigtigt at huske. Ja, ja. Hvis man afleverer sådan en gift i et menneske, fordi man gerne vil slå mennesket eller spise det, så er man jo en meget dum slange. Fordi slanger kan jo ikke tykke.
04:54
Altså vi har også haft lytter og observationer i felten fra Danmark, altså med slanger, der har haft lidt storhedsvandvid. Kunne det virke til nogle gange med det bytte, de har prøvet, hvis det var en hareklilling i stedet?
05:06
Ja, en lille hare. Ja.
05:09
Hvor man ser en hokum forsøger at gå i gang med sådan en lille har. Det kommer aldrig til at ske.
05:13
Men det er faktisk lidt interessant, fordi der bliver altså nødt til at sige, at genhavslanger, de konkurrerer alle de andre slanger. Selvfølgelig. Fordi der er faktisk nogen, der er så små i hovedet som min lillefinger her. Ja. Og så er kroppen så stor her. Altså bagkroppen er måske fire til seks gange større end selve hovedet. Hold da op. Og det er simpelthen fordi, så kan de bruge hovedet til at komme ned i små huller og fange ål og sådan noget. Men det mest interessante ved det hele, det er, at de kan ligesom alle andre slanger, de kan læse hængsle underkæben af, og så kan de sprede sig ud. Jeg har nogle gange set nogen, der har spist et bytte, der er fire gange større end det hoved, når det er sammenslået, hvis man kan sige det.
05:49
Og så udvider de simpelthen, og så kan de simpelthen lige få byttet ned. Så er de sådan nogle tænder derinde, der lige kører for skift, og som på den måde transporterer. Transportbånden? Ja, det kan man godt kalde det, ikke? Og så kommer de på den måde ned og ryger ned i maven. Ej, hvor sejt. Specielt hos havslanger, der har vi altså en række tænder, der ligger yderst, og det kunne vi godt kalde deres kæb. Og så indenunder, der har vi også en række tænder, som sidder i overmunden. Altså vender de nedad, og så kan de på skiftevis bruge de her tænder med at føre byttet ind, og samtidig har de selvfølgelig en underkæb, der også har tænder. Jeg ved ikke, om I kan forestille dig, at underkæben bliver brugt, så bliver den ene del af underkæben skubbet lidt frem, og så op og får fat i byttet, og så slipper den anden del af underkæben, og så hiver man indad.
06:28
Og det samme foregår med de fire rækker af tænder, der er øverst.
06:31
Er deres hud særlig i forhold til andre landslanger, eller kan de bare vride kæben endnu mere led?
06:38
De er meget elastiske, det er der ingen tvivl om. En anden ting, der er lidt interessant i det her sammenhæng, det er, at vi ved, at de også kan optage noget ild over deres hud. Og det gør faktisk også, at de der blodår, de ligger mellem deres skæld. Hvis man tager sådan et røntgenbillede af det, så kan man se, at rundt om det... Og de er jo også med til det hele, skal være lidt mere elastiske, kan jeg forestille mig. Så jeg vil tro, de er lidt mere elastiske end til vandslanger.
07:02
Hvad hedder den den med det lille hovede? Der er en, der hedder mikrocephalophis kantoris eller mikrocephalophis gracilis. Det er jo et godt navn, mikrocephalophis. Ja, det betyder jo simpelthen lille hoved, så det kan jo ikke være bedre. Og så popper de der små hoveder op, når vi laver sådan nogle slægtskabsanalyser, så prøver vi jo på at få placeret de forskellige dyr sammen, og hvem er nærmest beslægtet med hvem og sådan noget. Og der viser det sig, at de her småhovede, de popper op inden blandt de storhovede havslanger forskellige steder. Så det er ikke noget, de har udviklet én gang.
07:34
Det er konvergent evolution.
07:35
Ja, det er det, vi kalder konvergent evolution. Og det viser, at der er sådan en land, der driver nogle af de her slanger hen mod at blive småhovede. Og så forbliver der stadigvæk nogle af dem også storhovede. Så det er den der diversitet, vi finder inden for havslanger.
07:49
Dem, der har de små huder, har de så samme strategi, samme måde at finde bytte på?
07:55
Ja, altså bortset fra, at de så går ind i sprækker og kan gå ned i huller, specielt ålehuller. Der er mange ål, der faktisk har sådan en lille hule, de går ned og gemmer sig. Men de fanger mange forskellige typer af ål. Vi ved, at i hvert fald en gruppe har mere end 50 forskellige arter af ål, de har været med til at fange. Okay, bare det. at der findes 50 arter af ål. Det er jo små ting, men der findes langt flere. Men det, jeg synes, er det mest interessante i det her, det er jo, at nogle af de ål, man har fundet i maverne på havslanger, var ukendte. Fordi havslangerne kan jo bedre gå ind og undersøge alle de her sprækker og alt sådan noget.
08:26
Og når også forskere kommer ned til et koralrev, så er det jo svært at få fat i alle dem, der gemmer sig.
08:31
Men vores havslange... Så man har fundet en ny art for verden i maven på en havslange?
08:35
Yes.
08:36
Det er sindssygt.
08:37
Hvornår er det her? Det er faktisk på Nykaldonien, man har gjort det her. Det går nogle år tilbage. Jeg tror, det var i 2009-10 eller sådan noget. Okay, så fornyeligt altså. Ja. Det er en, der hedder Ivan Inits fra Parismuseet, som jeg har arbejdet en del sammen med, som har været ude og lavet det der. Det var simpelthen fedt, ikke? Og i den moment kan man måske lige nævne, at vi faktisk stadigvæk mangler at beskrive op til 20 procent af de havslanger, der lever ude i verden. Wow. Hvor mange er beskrevet nu? Vi er oppe omkring 40 arter. Så vi ender måske oppe omkring 100 arter, inden vi er færdige. Det er et spørgsmål, om jeg når det.
09:09
Det er jo et fedt felt at også bare vide, at der mangler nogen.
09:12
Men kender du dem? De mangler dem, der ikke er beskrevet? Nogle af dem. Men der er også mange, jeg ikke kender. Fordi det viser sig, at der er masser af steder, vi ikke har fået undersøgt endnu for havslanger. Og det er jo specielt sådan nogle mangroveområder, sumpområder, hvor vi er ude af flodmåninger og sådan noget, hvor det er lidt svære tilgængeligt. Og som I jo ved, havslanger lever identisk ocean og stillehad. Og det er jo sådan nogle områder, hvor vi har afsindelig meget diversitet i forvejen, og hvor det godt kan være svært at komme ud og undersøge de forskellige områder. Godt nok.
09:39
Altså, ja...
09:41
Jeg kender ikke dem alle sammen, men der er mange af dem, vi kan se, at vi har troet kun bestået af én art, og så viser det sig, når vi undersøger deres DNA, og når vi begynder at kigge på dem morfologisk, altså hvilke karakterer har de, at så kan vi separere dem. Og så kommer de ud i flere arter. Og det er jo også... Ja, netop.
09:55
Der er jo sikkert nogen, der er morfologisk, er sindssygt ens.
09:58
Det er jo ligesom så mange andre.
10:00
Jeg kan huske, at morfologisk analyse lød til grund for filogeni. Når man så slægtskabsanalyse, så gik man ind og kiggede på, hvordan formen af knogler og ting og sager og skæld og blablabla har været. Til man pludselig går over til DNA-analyse. Jeg kan huske, der var nogle gamle, vi kaldte dem filopater, kan jeg huske.
10:18
Altså folk, der har kommet meget op i filogeni. Ligesom dig, Arne. Tak, tak, tak.
10:25
som havde det meget, meget svært til de der DNA-analyser kom ind, fordi det var ligesom et håndværk, der forsvandt, og du oplevede det også.
10:31
Ja, det har jeg, og jeg var så heldig, at jeg blev påvirket meget af nogle af dem, der startede med DNA-en, der hedder Peter Arctanter, for eksempel. Jeg ved ikke, om I kender ham. Han startede hele det der med DNA, og jeg var sgu også modstander af det. Jeg synes, hvad fanden er nu det for noget? Nu må I tage jer sammen, ikke? Men det viser jo ret hurtigt, at kombinationen af morfologi og DNA er jo genial. Ja. Og alt det arbejde, vi laver nu, det kombinerer vi altid, fordi vi får så mange oplysninger ud ved at kombinere de to ting. Det er sådan, at når man skal beskrive nye arter, så siger man, at man skal både beskrive dem morfologisk, så vi kan genkende dem ude i naturen, og så skal man have DNA'et til også at sandsynliggøre, at det er en ny art, man snakker om.
11:08
Og den kombination, det er jo helt klart den rigtige. Den er rigtig sjovt. Men du får også mange oplysninger, når du er ude. Du kan begynde at beskrive dyrene på en helt anden måde. Jeg tror, noget af det, der gjorde, at Jeg havde sådan en rimelig succes i starten, da jeg arbejdede med havslanger. Det var faktisk, at jeg var ude at arbejde med dem ude i Asien i lange perioder. Og det gjorde jeg, at jeg fik jo set dem på en helt anden måde, end når de er på en museum. Og det gjorde virkelig en stor forskel.
11:33
De der havslanger, 70 arter nu, der skal flere til. Men evolutionært, altså da de blev til giftsnå, for de er jo også gået igennem en meget lang udvikling bevares. Men apropos at gå på land eller tilbage til vand, startede de i vand eller på land, eller ved man det overhovedet nu?
11:48
Ja, det er sådan et lidt hårdt emne, kan man sige. Jeg tror nok, vi må blive enige om, at GIFs nu har været på land. De har spredt sig fra Sydøstasien og ind i Afrika, hvor vi har de der mambager, som vi sikkert kender, og cobra også i Afrika, som vi også har i Sydøstasien. Og så er de gået formodentlig over Borneo og Sulawesi over til Nygenea og Australien. Og vi snakker måske om, at det skete for 15 millioner, 20 millioner år siden.
12:15
Var det landfast der også?
12:16
Ja, der var noget, der var landfast, og så er der måske et par stykker, der er svømmet over. Og i virkeligheden, når vi siger de her tal, så er vi aldrig sikre. Det er noget, vi antager på nuværende tidspunkt, men det kan blive anderledes, hvis vi finder nogle fossiler, der lige pludselig fortæller os, at de kom meget tidligere. Men vi ved, at det er de australiske landslanger, at der kommer havslangerne fra. I hvert fald den ene gruppe, fordi jeg har slet ikke fortalt, at vi har faktisk to grupper af havslanger. Vi har nogle, vi kalder havkræt, Flad hale har de også. Havkrejt. Havkrejt, ja. Og de hører også til gifsno.
12:48
Og de kommer formodentlig fra en anden gruppe af landslanger, der har levet måske i Nygenea eller de her områder der. Så det er helt vildt.
12:54
Som ikke eksisterer mere, eller som stadig eksisterer?
12:56
De eksisterer stadigvæk. Vi har otte arter af havkrejt, som vi kalder.
12:59
Jeg skal lige have hjælp, fordi der er noget, der hedder krejter, ikke?
13:02
Ja. Og som ligger på land. Ja. Bungarus fasiatus, for eksempel, som er den gule og sorte, man typisk ser på land. Ja, det er rigtigt. Okay. Så er der en gruppe, der hedder havkræter, men de er ikke relateret nødvendigvis? Ikke nødvendigvis til de landlevende kræter, men man kalder dem havkræter, fordi man skulle ligesom skælne de to grupper fra hinanden, fordi det viser sig, at de kommer fra forskellige grupper. Er de gået i vandet to gange? Ja. Wow! konvagent udvikling. Der er masser af ting, når du går ind og kigger på dem i detaljer, så kan du godt se, at det har udviklet sig uafhængigt af hinanden.
13:32
For eksempel i den flade hale har vi lavet nogle fede artikler, hvor vi kan se, hvordan knoglestrukturen ved den ene gruppe bliver støttet på en speciel måde, og når man kigger på den anden gruppe, så bliver det støttet på en anden måde. Og det er jo konvagent udvikling.
13:44
Så det var to måder at opnå det samme på. Ej, hvor fedt. Så de er gået i vandet to gange. Jeg ville ellers tro, at det var et stort skridt. Hvor er havkrejderne an?
13:55
Ja, de findes også over det hele. De kommer fra Indien af, og så går de mod øst og kommer over til... De er faktisk helt ude på Fiji og sådan nogle områder der, og solomonørerne og den vej over. Så de er vidt udbredt, men der er kun otte arter. Det begrænser dem jo lidt i den måde.
14:09
Indtil videre, Arne. Indtil videre, ja.
14:11
Og så den anden gruppe var? Det var dem, vi kalder ægte havslanger. Det kalder vi dem bare. Og de er så de der omkring en, to, tre og tre sater på nuværende tidspunkt. Og de lever helt over fra den persiske, arabiske golf, hvordan man foretrækker, og så hele vejen over til øst til Japan, og så ned i alle bælterne omkring Borneo og Sulawesi og New Guinea og Australien og videre over. til alle de der småøer, der ligger over i Stillehavet. Og så er der en enkelt art, der er det, vi kalder hvidt udbredt, og det er, fordi den bliver transporteret med vandmasserne, og den hedder Hydrofis platurus, og den lever bare i overfladen, og den bliver bare transporteret rundt over det hele, så den findes over hele det indisk USA'en og Stillehavet, helt over til Amerika.
14:55
Så det er jo fantastisk.
14:56
Og den lever bare i overfladen? Kun i overfladen, ja. Og der er tre kilometer ned?
15:00
Ja, mange steder mere. Hvad prøver den at spise med? Den ligger så i sådan et uform i vandoverfladen, og så kommer der små fisk hen og undersøger den. Og så har den sådan en sjov plettet hale, der er sort og gullig. Og det kan fisk åbenbart godt lide at prægte til. Og så kan den lave sådan et sidehug ind og fange de der fisk i overfladen. Det er simpelthen så genialt.
15:18
Ej, det er slangerne svarm på en sandurm, der så godt nok bare spiser sand med lidt næring i. Men den der uformer bare ligger og venter på maden.
15:26
Ja, det er ret fascinerende.
15:28
Det er ligesom teenager...
15:30
Teenager i sofa. De ligger så sådan en form for en uform og venter på, at der kommer noget mad. At der sker et eller andet.
15:36
Og så hakker de til. Har du set dem furgerer? Jeg har set dem på overfladen. Jeg har desværre ikke set dem furgerer. Nej. Og det kunne være rigtig sjovt.
15:45
Altså fange mad.
15:47
Hvor ligger de deres æg? Er det under vand? Er det på land? Går de alle sammen på land? Skal de op og trække vejret? Hvordan eksisterer de?
15:55
Hvis vi lige starter med det der med, at vi skal huske på, at det er et krybdyr. Og alle krybdyr skal jo op og trække vejret. Det skal havslanger også. Og det vil sige, at de transporterer sig selv ned til bunden. De fleste af dem går ned og finder deres føde nede på bunden af det område, de nu lever i. Og så går de op og trækker vejret med forskellige hastigheder. Jeg har fulgt nogle havslanger på nogle rev, hvor jeg har prøvet på at finde ud af, hvor lang tid de var nede, når de foragerede. Og der var gennemsnit i cirka 20 minutter. Det er altså lang tid for et krybdyr. Så det er jo enormt spændende. Så det andet, der er interessant, det var det der med ægene.
16:27
Hvad gør de? Jamen, der er det faktisk sådan, at den ene gruppe, den vi kaldte kræterne, eller havkræterne, de går på land og lægger deres æg der. Nå fedt. Alle de andre, de føder ungerne ude i havet. Altså levende unger? Ja, det foregår ind i maven, det foregår ind hos dem, og så snart, at de ligger i sådan nogle små, tynde hinder inde hos moren, og så når den brister, så kommer de ud, og så klarer de sig selv. Så der er ikke nogen, der tager sig af dem, når de kommer ud.
16:52
Hvis vi tager markfirben og skovfirben for eksempel, der har vi også en, der føder dem levende, og en, der lægger æg, og så er det faktisk det varme sand, som så måske udroer ægene. Havkrædene der, når de går på land, lægger de dem så også i noget sand, for eksempel ligesom en havskelpad, og så bliver de udroet stille og rolige og varme der.
17:10
Altså det, vi typisk ser, det er, at de går op i førende, som vi kalder det, altså hvor der ligger en masse græner og blade og sådan noget der. Og så skal man jo huske på, at vi er jo i tråberne her, så temperaturen er perfekt allerede, så der er ikke noget problem der. Og havslanger, de breder sig sådan lidt fra subtråberne også ind i nogle af de områder der, men det er stadigvæk varmt nok, så der er ikke nogen problemer med urugning. Det er jo lidt mere problematisk herhjemme for vores... Ja, for vores sno og sådan noget med, at de skal jo finde et godt sted for, at ægene bliver klikker og sådan noget. Men det behøver du slet ikke nede i trupperne. Der er der varm nok. Så der kører den bare. Du kan bare have dem et sted, hvor der ikke er nogen, der spiser dem.
17:42
Ja, præcis. Det er ikke altid lige nemt, men sådan er det.
17:45
Der er nok nogen, der også godt kan lige slange æg. Ja, desværre. Nå, men sagt bare føde dem ud i vandet. Og vildt nok, at de kan holde vejret i 20.
17:52
Jeg bliver nødt til at sige, nu siger jeg 20 minutter, men jeg ved ikke, om I kan huske Altea 2-ekspedition. Det kan I nok ikke. Den form gik i 50'erne, jeg kan heller ikke huske den. Men det, der var interessant, der fangede man faktisk nogle havslanger, og så gjorde man noget, man aldrig ville gøre i dag. Man stoppede dem ned i et akvarie, og så lukkede man fuldstændig tæt, så de ikke kunne komme op og trække vejret.
18:08
Ej.
18:09
Og det er jo ikke særlig pænt gjort. Vi vil her fra Vildt Naturlig-redaktionen gerne sige, at den slags er heldigvis slut. Men resultatet var interessant. De kunne faktisk overleve næsten seks timer.
18:20
Nej!
18:20
Det er jo imponerende lang tid. Men en rigtig dum måde at undersøge det på. Lad os slå det fast.
18:25
Men hvor vildt. Altså jeg var imponeret over de 20 minutter. Ja.
18:28
Men så går de vel i en eller anden form for dvale? Ja, de forholder sig meget passivt, når det sker, og så slapper de af. Vi ved også, når de formodentlig sover, det gør sådan nogle også, at der går de også ned og slapper af i længere tid, måske op til en til to timer nogle gange. Så det er virkelig nogle slanger, der kan håndtere det element, de er gået ud i på en helt unik måde. Og det er jo det, der også gør dem. Og hvad sagde de, havde været i det element i 15 millioner år?
18:55
Det er det, vi antager på nuværende tidspunkt. Det er sådan nogle ting, der kan rykke sig lidt alt efter, når vi får nye... Altså for eksempel sådan noget som fossiler, det er jo med til at rykke vores opfattelse af, hvornår udviklingen den skete.
19:05
Er der nogle genetiske markører, der siger, nu er det en havslange, og nu er det en landslange?
19:09
Ja, vi bruger den molekylære klok, som vi kalder relax-molekylære klok. Altså du kender godt metoden. Og da man kigger på de der ændringer, der er sket mellem to grupper i DNA'et, og så antager man, at ændringerne sker gradvis, så man kan lave et eller andet estimat om, hvor gammelt det er. Det er rigtig svært at bruge, og jeg må sige, at man skal nok tage de her resultater med stor forsigtighed. Ja, selvfølgelig. Men det er jo interessant alligevel. Vi får nogle idéer om det, og så kan vi jo gå ud og prøve på at se, om vi kan få det til at hænge sammen, når vi får de der DNA-data.
19:40
Ja, helt sikkert.
19:40
Og det er jo også enormt spændende, at vi har en gruppe, der har levet så lang tid, og som har kunnet... Det er jo specialiseret sig i 70 arter. Det er jo mange arter, der er sket. Og vi kan også se, når vi går ind og kigger på dem, så kan vi se, at mange af de her arter måske i virkeligheden har udviklet sig inden for de sidste to millioner år. Der er sket en voldsom eksplosion inden for en speciel gruppe, der hedder Hydrofis havslanger. Og hvad er der sket dengang? Og meget, der tyder på, det er, at der måske har været nogle store sænkninger og hævninger af vand.
20:13
Så får vi lige pludselig nogle isolerede, og så lever de adskilt i mange tusind år, og det er nok, til vi så får skabt nogle nye arter på den måde. Og det, der er sket tids nede i Sydøstasien, der sker mange ting dernede med kontinenterne, der bevæger sig rundt og alt det her. Og det er altså også med til at skabe nye arter. Hvad med konkurrenter og prædatorer? Ja, de fleste ved nu, at hejer faktisk spiser havslanger. Det er ikke alle hejer, der gør det, men nogen gør det. For eksempel tirhejen, den kan godt lide en lille havslang.
20:43
Kan den klare giften? Ja, det er lidt mærkeligt, fordi de få billeder, jeg har set af det, der virker som om, at man lige er tykkert et par gange.
20:50
Havslagene bliver så forvirret, så de aldrig får bidt ordentligt. Hvis det bider et menneske, hvis det sker, er det temmelig farligt. Det er noget med, at giften hændrer, at nærverne fortæller musklerne, at nu skal du trække dig sammen. Så det er serotoninreceptoren, den går ind og blokerer der. Men det er vildt, at du kan blokere serotoninreceptoren hos et menneske, og serotonireceptoren hos en haj. Ude i en biotekvirksomhed, du opfinder et drug, så er det jo typisk et drug, som virker til en helt bestemt art.
21:21
Det her virker som om, den virker på alle. Ja, og hvis man kigger på havslanger, så virker det lidt som om, at rigtig mange havslanger har den samme type gift, hvis man kan sige det på den måde, som har den samme effekt. Og hele den evolution, der er foregået der, den hænger sikkert sammen med, at når havslanger, de bider at bytte, så holder de fast på det. Fordi hvis du slipper det i et koralrev eller uden noget mudderbund, du finder det aldrig. Det er ikke ligesom en hukorm herhjemme. Den bider og trækker sig tilbage, og så kan den følge duften af musen, når den ligger død efter et stykke tid. Men det kan vi ikke herude have.
21:52
Det er alt for kompleks. Så derfor har den simpelthen for start udviklet og holdt fast, og så skal den der gift virke enormt hurtigt. Og det gør den. Den går simpelthen ned, og så går den ind og blokeres rigtig mange steder i ens muskellatur.
22:05
Og
22:05
Det virker altså også på mennesker. Men vi har desværre også nogle resultater, der virer sig, at nogle gange bliver menneskets hjerte også angrebet af havslangegift. Og det er jo ikke så hyggeligt, fordi den er lidt sværere. Vi havde en meget kedelig sag her for to år siden. En engelsk gut, der var ude og arbejde på nogle trolder i Javstrand, og han blev bit af en havslange. Og efter en halv time kunne man godt se, at det var virkelig alvorligt. Og der viste det sig faktisk, da man undersøgte ham efterfølgende, at han døde desværre af det, at det også havde været inde på hjertet, de her giftstoffer.
22:41
Og hjertet, som vi jo godt ved, det er jo lidt anderledes end mange af vores andre muskler. Fordi i nogle af landslangerne, der kan du faktisk godt holde liv i folk ved at give dem kunstig åndedræt, når de er blevet bitter af en slange eller stopper med en respirator, indtil slangengiften bliver ligesom løsnet igen fra de her receptorer. Men hvis den går ind og neutraliserer hjertet, så er det altså ikke godt.
22:59
Men det forstår jeg ikke, for det er det der bunkerotoxin, som jeg mener er alfa-bunkerotoxin, som er deres primære gift, ikke også?
23:07
Ja, de har to forskellige. Fingertoxinet og så et, der hedder LP3 eller andet, som vi finder inden for havslanger. Og det virker som om, at begge to er rigtig gode til at gå ind i post-synapserne. Det er de der. følere, der sidder ved vores muskler, som får musklerne til at reagere. Og der går de simpelthen ind og blokerer dem. Så der er ikke noget andet, der får lov til at påvirke vores muskler. Og så bliver man neutraliseret. En af de mest interessante måder at se, om man er blevet bitter af en havslange, det er, at man siger, at noget af det første, der går ind og påvirker hos mennesker, det er ens øjenlåg, og så er det ens kæbe.
23:37
Jeg ved ikke, om I kan forestille jer, at man lukker øjnene, fordi det er ikke særlig sjovt. Så kan man få eller kæben lidt ned. Og så ved vi, at nogle gange går de også ind og piller nogle fiber ud forskellige steder i kroppen. Så man har ikke rigtig lyst til at bevæge sig, som man siger tit, når de beskriver det nede i Sydøst, da de har oplevet folk, der er blevet bitter af havslange og dør af det, at så sover de ind i døden. Fordi man ligger der og ikke kan forestille, at kæben falder ned og det hele. Men de er fuldtet ved bevidsthed, jo ikke? Til synligheden, ja. Så det skal man undgå.
24:06
Det er dumt, ikke?
24:09
For lige at sætte en lille krølle på historien her, så bliver vi simpelthen nødt til kort at høre, hvordan du overhovedet fik øjnene op for havslanger i sin tid.
24:15
Ja, det er jo også en sjov historie. Jeg skulle lave speciale på Zoologisk Museum. Det havde besluttet mig for, at det skulle enten være i krabstyr eller i krybdyr. Men grunden til det blev krybdyr, det var fordi, der var en gutt, der var nede og døkket nede i arabiske golf, den partiske golf. Og der møder han to havslanger, og den ene af dem kommer hen til ham og snurrer sig rundt om hans ben. Det kan de godt finde på nogle gange. Helt fredeligt. Og han er jo skide bange for at sige det. Han fortæller den der historie. Og han siger simpelthen, at så på et tidspunkt, så svømmer den jo bare videre. Så vikler den sig ud igen, og så svømmer den derudad.
24:47
Men tror du, at den kan lide varmen? Vi ved ikke rigtig, hvorfor de gør det, men det synes den åbenbart var sjovt. Og ham, der han padlede ind, han sagde, at han skulle aldrig nogensinde ud og svømme. Og så skrev han til Dansk Dykker Sportsblad. De har sådan et sportsblad, hvor man kan fortælle om nogle historier. Og så spurgte han, er der nogen i Danmark, der ved noget om havslanger? Og jeg kiggede, jeg vidste ikke en skid om havslanger. Så jeg tænkte, det må jeg al Og så fandt jeg nogle bøger omkring det. En, der var udgivet i 1975, som er afsindigt spændende bog om havslager, og læste en hel masse om det, og så skrev jeg ned til ham, og så havde vi lidt korrespondence omkring det.
25:19
Og så tænkte jeg, det her, det kunne sandt mig være spændt. Så jeg henvendte mig til en på Zoologisk Museum, der hed Jens Bøtger Rasmussen. som var kryptyrmand, han er desværre ikke hos os længere, men han sagde med det samme, at det får dig ikke noget job ved nogensinde, men jeg vil gerne støtte dig. Og han har været en afsindig god vejleder, lige fra første dag vil jeg sige, og har hjulpet mig meget gennem hele min karriere, hvis man kan kalde det det. Men det var fedt, og så blev jeg sendt til Thailand i tre måneder, og fanget en masse havslanger, og så var jeg solgt.
25:47
Det var mit næste spørgsmål, hvornår du så så en i virkeligheden, men det gik ret hurtigt.
25:51
75. Jeg glemmer dig aldrig.
25:53
Men den der potentielle far, trods alt du skulle fange dem for at undersøge dem, altså har du slet ikke dit liv kært?
26:01
Jo, og jeg synes, vi er rigtig gode. Jeg har jo rigtig meget samarbejdet med folk. Jeg har arbejdet meget i Australien til sidst tid, og vi er meget forsigtige. Vi er nok nogle, vi nok kalder os kujoner. I ser tit folk, der står og håndterer nogle af de mest giftige slanger uden handsker og sådan noget, og det gør vi aldrig. Vi har virkelig nogle meget strenge regler om, hvad vi gør og ikke gør. Når man er ude på en båd, og der er en, der bliver bit, så skal vi jo afbryde togtet. Det vil jo være åndssvagt. Altså, det koster afsindig meget at være ude på bådet.
26:28
Jeg synes ikke, det lyder særligt kujon-agtigt, hvis jeg skal være helt ærlig. Men hvordan gør man med en havslang? Fordi jeg tænker, det er så sådan nogle bidesikre handsker, for eksempel. Man skal slet ikke rode sig ud i at prøve at tage en HK-mop, medmindre man er ekspert. Men, der vil man normalt tage den. I halen, så kan den faktisk ikke nå op og blive. Men så tænker jeg jo, en havslange under vand, der er vi et lidt andet element.
26:51
Det er lidt nemt.
26:51
Hvordan tager man fat i den?
26:52
Ja, det er så nemt. Jeg har altid en pose på, som jeg har trukket ud over min hånd, som om det var en sok, I kan forestille jer, ikke? Og så når jeg kommer hen til havslangen, så tager jeg sådan lige et lille stykke bag hovedet, og så tager jeg fat med min hånd, som er inde i denne her pose, og så hiver jeg posen ud over min hånd og ud over havslangen. Så er havslangen jo lige pludselig inde i posen, og så lukker jeg bare af. Og så har jeg havslang her. Hvad er posen lavet af? Det er sådan en almindelig stof, hvor du har huller i. Ja, det er jo bare en del af sådan et fiskegarn eller fiskehælde.
27:24
Ja, det er jo også det.
27:25
Ja, men vi har jo handsker, vi er forsigt i. Så er der handskerne. Og så på den måde fanger vi dem på. Og når vi gør det på den måde, så er de heller ikke så ophidsede. Hvis man prøver på at bruge tang og alle sådan nogle mærkelige ting og holde fast i dem, så er de bange. Og når de kommer op på dækket, vil de være meget aggressivt. Nu er de vel lidt aggressivt, når de kommer op på dækket. Men det er en anden historie.
27:41
Det der med gerne vil overleve, ikke helt videre, at man bare skal lige bruges til noget forskning eller et eller andet. Det kan jo godt være, at de tænker, så for en lederød bed. Nu er det med at forsvare sig alt, hvad jeg kan.
27:50
Ja, og det gør de også. Det må jeg sige. Nogle af dem er virkelig meget galt. Men så har vi den der poser, rækker du den op til dine kollegaer, der står på båden og som også har handsker på og sådan noget der, så har vi en tønde ved siden af, så læser vi dem ned, indtil vi så gennemgår dem senere. Og vi kan jo også sige, vi kan jo ikke lide os, vi slår ikke ting i hjældninger. Det var i gamle dage, man gjorde det. Det behøves man ikke så meget, fordi nu tager vi en lille DNA-prøve, vi klipper i halen, der har vi sådan et lille stykke, vi lige klipper af, som det ikke skader dyret. Og så kommer DNA-prøven ellers ned i noget alkohol, og så kan vi sætte den med hjem, og så kan vi slippe dyret løs igen.
28:20
Så gør vi også nogle gange det, vi lige måler dem, og får nogle morfologiske karakterer på dem også, som jo også kan fortælle os noget om, hvordan det foregår det hele. Og det er en god måde at gøre det på. Og det er altså ret sjovt også.
28:32
Jeg vil gerne bare kigge.
28:34
Men så er jeg jo sådan en antigift med, ikke antistof? Nej. Nå? Det er desværre rigtig dyrt. Da jeg skulle på Galatera-ekspeditionen for mange år siden, der forlangte marinen, at jeg skulle have noget antistof med. Og det kostede 45.000 kroner per ampul. Og når man går ind og kigger på, hvor mange ampuler man giver, når vi har haft nogle havslange bid, så er man oppe på 10 ampuler. Så en halv million? Ja, det fik jeg ikke, vel? Men jeg fik et firma til at støtte mig, og som købte de her ampuller tre styks.
29:05
Og dem gav jeg så til, at de kunne stoppe i køleskabet på Galatera, og jeg fortalte dem ikke, at der nok skulle ti til. Så det opdagede de aldrig. Okay, så du ville ikke kunne redde et menneskeliv med tre ampuller?
29:14
Du ville stoppe processen en lille smule ind, til vi kommer i landet?
29:17
Ja, formodentlig ikke, hvis du virkelig har fået en stor mængde gifter. Så er det sikkert ikke nok. Det må vi nok erkende.
29:23
Jeg troede, at sådan nogle slangegifter var fuldstændig standardiseret. Det kan man bare gå ned og købe på apoteket. Nej, det kan du ikke.
29:29
Der er ikke så mange år siden, der var der en dansker, der faktisk blev bidt i USA. Og jeg mener, at vedkommende endte med en regning på 500.000 for at få mod nogle slanger der.
29:38
Hvor mange ekspeditioner har du været på igennem dine 35 år? Har du overhovedet tal på det?
29:43
Nej, det må jeg indrømme, det har jeg ikke. Jeg har i mange år jo været afsted næsten, eller faktisk været afsted hver år. Det kan du spørge min kone om, og mine børn. Så på den måde har det været rigtig mange.
29:53
Ja.
29:54
Det har det. Og nogle gange flere gange om året. Så på den måde har det jo... Men min kone er perfekt. Hun har taget sig så skide godt af ungerne, mens jeg har været væk og sådan noget. Så jeg har ikke noget brugt mig over tvælmodet.
30:05
Der bliver sendt kærlighed og jer derhjemme her.
30:07
Ja, det gør der.
30:08
Ja.
30:13
Vi har besøg af Arne Rasmussen, biolog, forsker og underviser inde på det kongelige Akademisk Konserveringsuddannelse. Vi snakker om havslanger.
30:23
Og Vicky, det er sådan, at rigtig mange af vores lyttere allerede har ringet ind og spurgt, hvor bliver Vickys gættelyd af. Så jeg tænker på, om ikke du ville finde den frem.
30:34
Jo. Nu skal I høre. Det er en gættelyd, som faktisk både Helena og Lenne har sendt ind til os. Og den kommer her. Og den kommer her.
30:54
Skal det være på artsniveau? Ja, tak.
30:58
Du ved, hvordan det er at være nørdag. Vi gider ikke det der med en havslange, bare en havslange. Vi vil gerne vide, at der er to grupper af dem. Har du nogen videnskabslighed?
31:08
Det er det, jeg tænker på. Hunedøver. Nu talte vi jo lige om det der med, at når man kigger på de morfologiske træk, Så får man en type data, hvis man kigger på genetikken, får man en anden type data. Og nogle af de store mastodonter inden for DNA-analyse har netop udgivet en artikel. Blandt andet Lovedalén. Huleløven Pantera spilea var engang muligvis det mest udbredte rovdyr på jorden.
31:37
Den fandtes i Vesteuropa, Sibirien og i Nordamerika. De var større end de løver, vi kender i dag, 2,5-3 meter lange, 1,5 meter høje ved skuldrene. Og navnet er mega dårligt, for de har ikke boet i huler. Man har bare oprindeligt fundet knogler fra dem i huler, men det er dyr, som er nedlagt af mennesker. Man har fundet fossiler af dem i områder helt og aldeles uden huler. De har været i den absolute top af fødekæden, sammen med brun, bjørn, hulehyene og ulf.
32:07
Ej, så hulehy inde, hvor er det også hyggeligt.
32:09
Ja. Men man er derinde helt alene med den.
32:14
Du ved ikke, det kan være den ligesom havslanger i vand, hvis man lader den være sådan sød nok.
32:18
Ja, det kan meget vel være. De her huleløber, de har spist heste, hjorte, unge og svage mammutter, har de også kunnet tage. Bisoner, og så hvad der ellers har været af store pattedyr. De er kendt fra de fabelagtige hulemalerier i Lascaux-grotten i Frankrig, hvor de ikke er afbildet mellem manke. Kan I huske de bedre, de der hulemalerier? Sådan helt ikoniske, sindssygt flotte. Der er nogle løvere, og ingen af dem har manke. Så man mener ikke, at huleløven har haft, at huleløvhandlen har haft manke, ligesom den afrikanske løve har nemt.
32:56
Men farven måske enkelt nogenlunde den samme. Og hvordan ved man det?
33:00
Hulemalerierne.
33:01
Niksen. Det er ikke fra dem. Det er simpelthen, fordi man har fundet frostende løveunger. Huleløveunger, som er blevet frostet i permafrosten i spiren og sådan et sted. Og så har man fundet de der kanderne også der, helt oppe i Arktis.
33:19
Nå, man har så ikke vidst, hvordan huleløven var relateret til den moderne løve, men studiet af genomer, altså hele DNA-sekvenser fra 12 huleløver, viser, at de to græne har haft et fælles ophav for en lille million år siden. Så det er langt kortere tid end havslangerne og deres relation til landslangerne. Men altså for en lille million år siden, der splittede løverne op i to, Men det viser så også, at et af individerne, der levede for cirka 20.000 år siden, indeholdt 3-4,5% moderne løvedna.
33:54
Så der har været en opblanding. Og det er jo virkelig det, vi også har talt om mange gange i de her udsendelser, vi ikke er, at Evolution er ikke noget, er meget sjældent noget, der foregår som en fuldstændig gradvis og fin overgang fra A til B. Der er altid noget rundt. Der er altid nogen, der parer sig, som ikke burde kunne gøre det, og det er ligesom med mennesker og neandertalere. For nyligt er der en teori om, at den isovander har parer sig med homo erectus. Ja.
34:21
som jo skulle være den menneskeart, der gav ophav til både neandertalere og denisovander. Så der foregår ting derude, der bestemt ikke er helt simple. Men løverne, der har været noget interbreeding, efter de er splittet op. Men ellers har de moderne løver splittet op fra de her huleløver for en lille million år siden. Så jeg synes bare, det var en smuk og fascinerende historie. Vi skal bare huske, at evolution aldrig er simpel. Den der t-shirt med aben, der så langsomt rejser sig op på topo-impecinære, det er en... Forget about it.
34:55
Forget about it.
34:56
Ja, hvis du har kvitteringen, så får penge tilbage.
34:59
Ja.
35:00
Så kan det være, at jeg lige skulle nævne, at havslanger faktisk gør det samme. Hybridiserer, som vi kalder det. Og vi har faktisk beskrevet med en artikel, hvor to forskellige arter i ét sted over i Nord-Australien, der møder de hinanden, og der laver de levedygtige afkom. Og så vi har faktisk DNA, der viser sådan stort set hele spektret mellem den ene art og den anden art. Hvis vi går til et andet rev, der lever de fuldstændig isoleret fra hinanden og gør ikke noget som helst med hinanden. Hvem parer afkommelser så med? De vil formodentlig... mere eller mindre tilfældigt går til den ene eller den anden side af de her to arter, vi har.
35:34
Og det er jo noget, vi ser endnu, som du selv nævner så fint, det er jo noget, vi ser i hele dyreverdenen og planteriet også, at ting passer med hinanden, som vi er gamle. Vi ville kalde det arter, ikke? Ja. Men hvad er en art? Ja. Altså, jeg vil gerne vide det, fordi jeg synes, der er store problemer nogle gange, når jeg skal definere.
35:48
Og vi er nødt til at have definitionen for at kunne rumme det eller forstå det.
35:51
Ja, og det er fint nok. Arne Rasmussen, du har også været med til at udfærdige en FN-rapport om verdenshavenes tilstand. Ja. Hvordan har du kunne bruge din viden om havslanger i forbindelse med sådan et rapport?
36:04
Ja, det er jo også lidt sjovt. Men vi var faktisk en gruppe, der skulle arbejde med krybdyr i havene. Så vi har arbejdet med havskilpadder, med krokodiller, der er jo specielt saltvandskrokodillen, som er meget hyppig og forekommende ude i vores have. Og så har vi arbejdet med havleguaner ude i vores have. Ja, ude på søen. Og så er der havslanger. Og det vi har prøvet på i denne rapport, det er jo at se, er de udsat for nogle specielle trusler? Og det er det, vi så prøver på at blotlægge.
36:34
Og så bliver de jo, den del, vi blotlægger, bliver jo en del af et større sammenhæng, der fortæller om, ja, jeg bliver sgu nødt til at sige det, hvor skidt det står til med vores have. Det må vi simpelthen gøre noget ved. To tredjedel af jorden er jo dækket af hav, og det skal vi altså sørge for, det er i orden. Og der er masser af måder, vi kan gøre det på.
36:50
Den her rapport er jo på 1.600 sider, og der har været 590 eksperter ind over.
36:57
Ja, og man skal også huske på, at selve rapporten, før den blev offentliggjort, har jo været sendt ud til stort set alle lande i verden. Altså, det er jo FN, der ligesom sørger for, at den kommer ud og sådan noget der, og så skal den jo godkende sig og alt sådan noget. Så på den måde er det jo samtidig også et, hvad skal man sige, at jeg tror på, at alle lande i verden godt ved, hvor vigtig haven er. Det, vi så bare skal have gjort, det er, at vi skal have gjort noget ved det. Altså, det er ikke nok at vide, det er vigtigt, vel? Og hvordan gør man så det? Det har jeg jo også tænkt på. Jeg tænkte faktisk på det på vej her hen, hvis I ville spørge mig om, hvad skal vi så gøre? Nu må du sgu se Og så har jeg nogle ganske få simple ting, som jeg selv har besluttet mig for, at jeg vil prøve på at gøre bedre.
37:31
Altså det er for eksempel sådan noget, når jeg køber tøj, så vil jeg prøve på at købe uld eller bomuld, fordi vi ved med plastik i havene, det er et stort problem. Vi har lige lavet en havslangeartikel omkring plastik, hvor det viser sig, at vores havslanger i den arabiske persiske golf, alle sammen er fyldt op af plastik. Vi ved, at det har nogle påvirkninger på dem, som ikke er særlig godt. Og vi ved, hver gang folk vasker deres tøj, så kommer der rigtig meget plastik ud i det der. Så måske skal vi lige tænke lidt over det der. Og måske skal vi også tænke lidt over, når vi køber ind, hvad der er, vi køber ind. Og det er jo noget, jeg selv også skal gøre.
38:01
Det er jo ingen tvivl om det. Og vi skal jo nok gribe i egen barm før. Så jeg vil i hvert fald tænke lidt mere over, hvad jeg gør.
38:07
Havslangerne, hvad er det så? Er det, fordi de har spist en fisk, der havde et stykke mikroplast, eller er det en fisk, som havde et større stykke? Hvad er det for noget plast, de givet af dem?
38:15
Det er mikroplast, vi har fundet i dem. Og det er meget af det, der kommer ud med spildevand, blandt andet. Og så går det jo igennem fødekæden, og det vil typisk være fisk. Det, jeg synes, der var det interessant ved vores undersøgelse, det var, at vi fandt flere mere mikroplast i de ungerne, altså de nyfødte, end vi fandt i de voksne, når vi varede det sådan rent. Og det skyldes nok det sted, de lever. På den måde, så får vi faktisk også en indikation for, hvor de... Det sker nok det, eller jeg ved det fra borgen jo blandt andet, at hunderne af havslangerne, når de skal føde, så går de ind til lavere vand, og så føder de deres unger i sådan nogle, ja, man kunne kalde det nøsing-områder, altså nogle plæder, hvor man sådan ligesom, der har man sine unger inde, og så kan man smutte ud igen.
38:53
Og ungerne går så derinde langs kysten, og der vil de jo også fange fisk, der har mere plastik, fordi des tættere du er på kysten, des mere plastik vil der være. Det vi gjorde, det lyder lidt mærkeligt. Vi delte det også op i farver.
39:04
Og der fandt vi jo så mest ud af, at det mest kommer fra tøj af. Og der kan vi jo gå ind og gøre noget.
39:11
Købe noget tøj, der måske er lidt bedre.
39:14
Plastik. Ja, det er da måske en meget god idé. Men jeg må også lige, hvis jeg må kommentere lidt på vores tilstand herhjemme i Danmark. Altså, jeg synes jo, at vi har sandsynliggjort så mange gange, at det er et problem. At vi virkelig har ildsvind og sådan noget der. Så jeg er en af dem, der tror på, at også landbruget forhåbentlig snart kommer i arbejdstøjet og vil hjælpe med at få løst det her problem. Fordi der er ingen tvivl om, at de bærer en stor del af byrden her. Og det er jo noget, jeg ser frem til, fordi der er jo masser af landmænd, der er skide fornuftige og som gør, hvad de kan for at minimere de her problemer, vi har.
39:49
Og så skal vi lige have resten med.
39:51
Så bliver der snakket meget om tipping points. Kan du ikke lige forklare, hvad tipping points er?
39:56
Jamen det er jo, fordi man på et tidspunkt tror på, at så kan vi ikke gå tilbage. Altså så går det bare ned ad bakken, og så bliver det værre at være lige meget næsten, hvad vi vil gøre. Jeg er ikke den type, der tror på det. Jeg er optimist og tror stadigvæk på, at vi kan gøre rigtig mange ting. Og jeg tænker også, når vi ser på Danmark, så er det jo ret sjovt. Jeg blev jo så kommet med en lille historie. Kan I huske, da vi skulle bygge Storbælsbroen, og vi skulle bygge Øresundsbroen? Da alle vi biologer, vi sagde, at det her kommer til at gå ud over naturen, og nu skal I sørme og passe på, og sådan noget. Jeg var selv en af dem, der sagde, at det der, det er sørmeren, en dårlig idé, ikke?
40:26
Nu viser det sig, at når jeg er ude at dykke på de her steder, så har de her betonklodser skabt et liv, som man ellers ikke ser. Altså, jeg tog fejl. Det er jo fedt at se. Det er jo det, vi også mangler mange steder i Danmark. Det er jo, at vi skal dumpe nogle sten ned i havene.
40:40
Vi har ikke koralrev, men vi har rev.
40:42
Vi har rev, men de er jo også blevet reduceret af voldsomt ved, at vi har fisket stenene op og brugt dem andre steder. Vi skal simpelthen til at smide nogle sten ned i havet. Jeg var nede og dykte på et gammelt vrav her for to uger siden, Dannebro fra 1710. Vi smed jo ankeret et stykke fra, så vi ikke ødelægger det. Og så svømmede vi hen til det, og der var fuldstændig dødt, indtil vi kom hen til det her vrav. Og så var der bare gevækster over det hele. Der var blåmuslinger, der var masser af tang, og vi kunne næsten ikke se selve vrav, fordi det var så begroet. Det er jo en helt anden oplevelse, at man kommer lige på sådan et sted der og finder det her.
41:15
gentrålet bund, som jo nærmest er ødelagt, og så kommer vi til noget, hvor der bare er liv og glade dage. Så det er det, vi skal gøre.
41:23
Vi skal ud og lave det om. Vi skal lige høre, hvad havslangerne har Hvorfor en viden om havslanger kan hjælpe sådan en FN-rapport?
41:31
Først og fremmest kan man sige, at det, jeg synes, er det mest spændende ved havslanger lige for øjeblikket, det er, at de kan fungere som indikatorarter. Har I kender I det begreb? Det er, hvor man kan gå ud og sige, at hvis havslangerne bliver påvirket, så er det, fordi der er et eller andet galt nede i systemet. Det kan være, at ålene forsvinder, eller at det, ålene har levet af, forsvinder, og så forsvinder ålene, og så forsvinder havslangerne. Ja. Og vi skrev en artikel i 21, hvor vi virkelig prøvede på at fokusere og sige, nu skal vi altså ud og monetere de her havslanger. Og det er ret nemt, fordi man kan tage ud om natten. Når vi kender de områder, hvor de er i, så tager vi ud om natten, og så kan vi simpelthen, så kommer de op til overfladen, og så kan vi tælle dem og alt muligt.
42:05
Altså med lys? Nej, det behøves jo ikke engang. De kommer bare, de ligger og flyder rundt på overfladen. Alle arterne? Ikke alle arter, nej. Der er nogle arter, der faktisk kun lige går op og så går ned igen. Men rigtig mange af dem. Vi tog 11 arter, sidst vi var ude her i Australien, for et år siden. Og der kan vi simpelthen registrere dem på den måde. Og så kan I godt se, hvis der sker noget i økosystemet, det er svært at gennemskue, når man er oppe på overfladen, kan I godt se. Så vil der også ske noget med havslangerne. Og hvis de begynder at forsvinde, så ved vi, at der er et eller andet galt. Det her, det skal vi altså i dybden med, ikke?
42:35
Er det også, fordi havslangerne har nogle fjender, der er mere rå og fred?
42:38
Ja, vi mener, at det er nemmere for en hej at tage en havslange, der ligger i overfladen. Vi ved også, at der er nogle ørne, der faktisk tager havslanger og tager dem med hjem til redderne.
42:47
Det går bare forstået med sådan en fiskeørn af iskold overfor, om den er giftig.
42:51
Det er bare huk. Ja, og så har jeg set nogle billeder, hvor der klører ind i de her havslanger, snakkes havslanger og det her.
42:57
Ej, Arne, naturen er barsk. Jeg er ked af at sige det. Jeg ved godt, at du er glad for de havslanger, men det er også rimelig bad, at jeg så turde tage en havslange.
43:04
Ja, det vil man sige. Og det kan de jo ikke om natten, fordi der er det for mørkt, og der er det svært. Så derfor er det jo en god strategi at komme op og ligge og reste det op, hvis man kan sige det.
43:15
Det er vigtigt at huske, når man skal tage Australien eller noget. Lige husk en lidt kraftig lommelygte, og så gå ud og løse på havet om aftenen.
43:21
Det er så sjovt. Men så går I rundt i overfladen, og det er jeres måde at se, hvordan økosystemet har det, hvor mange forskellige arter, og hvor mange ærter af individer.
43:33
Det er en god indikator. Det er faktisk sådan, at vi nu er begyndt at blotlægge områder i Australien, hvor man kan sige, at her ved vi, at der forekommer de. Okay, det kan vi holde øje med så. Og så ender vi jo altid det samme sted, og det er jo fondning, altså midler til at kunne gennemføre de her ting. Det ved du som forsker, hvor svært det er for midler. Og jeg må også indrømme, at jeg synes også, det er svært nogle gange. Men altså, vi har i hvert fald nogle fantastiske projekter, som vi håber, vi kan få gennemført de næste par år.
43:58
Du er jo gang med at samle alle de kendte arter i et værk. Ja, jeg arbejder på det.
44:05
Og det forstod jeg i forberedelserne til programmet, at det ikke gjorde tiden 1926. Nej, det er rigtigt. Vi har ikke en samlet oversigt over en nøgle, hvor vi kan gå ind og identificere alle de forskellige arter, vi har. Jeg har arbejdet med forskellige kollegaer, hvor vi har lavet nogle fra Vietnam og fra Thailand og fra Australien og sådan noget der. Men vi mangler det der samlede overblik. Og det er jo sjovt. Det er... Jeg håber, jeg når det. Hvad vil være en stor opgave? Det er det. Jeg må indrømme nogle gange, så bliver jeg sådan lidt, åh, det her kan jeg ikke finde ud af. Men er du alene?
44:36
Nej, nej. Jeg har været så heldig altid at have haft nogle fantastiske kollegaer i Asien og i Australien. Og uden dem ville jeg jo aldrig have gjort det, jeg gør. Og det er jo det fede ved det. Ja, det er fedt. Og det der samarbejde, jeg vil bare sige, at jeg også arbejder meget i Indonesien.
44:53
Og det, jeg jo oplever alle steder, jeg kommer ud, og det, der er så fedt ved det, det er jo, at folk er så søde. Altså, verden er jo fyldt af rare mennesker. Og det glemmer vi lidt engang mellem, når vi læser eller ser udsendelser fra fjernsynet og forskellige lytter til radioprogrammer. Altså, i bund og grund er verden faktisk et fantastisk sted at være. Og det giver mig lidt håb også med havene. Og jeg tror på, at hvis vi alle sammen tager det lidt alvorligt, vi kunne gøre noget.
45:20
Ja, og typisk er vi mennesker jo sådan, at vi tager tingene alvorligt, når det allerede er gået lidt galt. Det er først det, at vi gør det. Så det viser verdenshistorien meget fint.
45:29
Nogle af de ting, jeg startede med, da jeg var færdig med min Ph.D., det var jo at bl.a. få midler fra Danila. Og der tog jeg jo så ud og arbejde sammen med kollegaer fra Asien og alle steder i Asien. Og det var virkelig en øjenåbner, fordi jeg møder jo folk med vidt forskellige religiøse troer og alt muligt andet. Og de vil jo det samme. Vi vil have det godt, vi vil prøve på at hjælpe hinanden. Og det er jo det, der er så fantastisk. Så det er bare med at komme derud.
45:58
Vi tager ja-hatten på. Nå, vi har været inde på plastik, men hvis man ser på rapporten, så er det jo økosystemerne. Arter, der afhænger andre arter. Der er ikke nogen arter, der ikke afhænger andre arter. Og habitaterne, der forsvinder. Så de fire store syndere i... Rapporten er jo, altså taber biodiversitet, den giver lidt sig selv, og så bliver det igen dominoeffekt, hvis først det går ned ad bakke. Og så er der overfiskeri.
46:25
Ja, trålfiskeri er et gigantisk problem rigtig mange steder i verden. Og det er jo også fordi, at det giver jo sig selv, at man ikke bare kan blive ved med at tage ressourcer ud af haven. Så det er et af de helt store, og det er det også fra havslanger, fordi de bliver også taget trål. Og når der ryger ind i sådan en trål, så bliver man jo trykket ret voldsom, og det kan havslangerne simpelthen ikke overleve. Man har lavet nogle undersøgelser i Australien, hvor man tog at smide havslangerne ud igen, når man havde fanget dem i trål, og faktisk op til 50 procent af dem døde, når de har været i trål.
47:02
Og det kommer an på, hvornår man kommer ind i trålet, så hvis du i starten allerede ryger ned, så bliver der jo fuldstændig magaste, ikke? En anden, hvis der egentlig skal være en lille fordel ved det, så er det, at de bider vildt omkring sig, når de nyder sådan en trål. Så det vil sige, når man så skal håndtere dem, så har de formodentlig ikke så meget gift tilbage. Det har jeg selv oplevet en gang, hvor jeg blev bidt lidt i den ene finger af en havslange, og den havde ikke noget gift, så jeg var heldig. Og den havde ligget i trål. Er det den eneste gang, du er blevet bidt? Ja, der var jeg ung og dum.
47:28
På med handskerne.
47:29
Ej, der har vi noget til fælles. Jeg har også været ung og dum.
47:31
Ej, det har jeg aldrig. Tiden er ved at løbe fra os. Så den fjerde ting i rapporten er klimaforandringer. Igen kan du også have mange forskellige påvirkninger på de forskellige arter. Men hvis vi nu tager dine havslanger, Arne, hvordan påvirker klimaforandringerne? Dem for eksempel.
47:52
Indirekt er det jo bleaching, hvor vi ser koralreven gå ud, fordi det bliver for varmt, og de der suranteller, de har inde i sig, de her koraller, dem spytter de ud, fordi de ikke kan fungere sammen i for varmt vand. Og det ligger jo revøde og sådan noget der. Men det største problem, jeg ser lige her nu, er faktisk meget interessant. Det er, at når de dykker ned efter føde, vores havslanger, så gør de det med en vis frekvens. Men når det bliver varmere, så virker det som om, at de bliver stressede og dykker hyppigere op til overfladen for at få luft og ned igen. Nå, er det sådan næsten som om de hypervindskiller?
48:24
Ja, nærmest. Og der sker virkelig nogle ret radikale ændringer ved det. Vi ved også, at havslanger nok ikke kan tåle alt for varmt vand. Det lyder jo mærkeligt, men vi snakker faktisk om noget, der leder omkring 35 grader. Jeg ved godt, det er ikke det, vi har nu, men der forekommer en gang imellem den type temperatur. For eksempel igen i den arabiske persiske golf, der kan der faktisk blive ret varm nogle gange. Jeg har nogle gode eksempler på det, men det er en helt anden... Så der sker altså et eller andet med dem, sådan rent fysiologisk, når temperaturen stiger i havene. Men der sker jo også noget andet, som er interessant, det er, at de spreder sig ud i områder, de ikke har været før.
48:56
Ja, det er jo det, der ofte sker. Og der kender man dem måske ikke. Vi ved ikke, hvordan de vil komme til at fungere i det økosystem. Og der sker altså nogle ændringer der, der er ret interessante. Der er faktisk skrevet en artikel om, at nu kommer mennesker, som ikke har oplevet havslanger før, kommer lige pludselig til at opleve dem, og hvordan vil de reagere overfor dem og sådan noget der. Det er jo lidt spændende, hele den der, ja, det der går under.
49:14
Ja, for mange arter er jo også tilpasningsdygtige, når der sker forandringer. Ja, det skal man ikke glemme. Det skal vi også lige huske. Ikke fordi vi ikke skal have ændret på havenes tilstand og biodiversitetskrisen generelt, men det er også bare ret vildt at se, hvordan arter kan tilpasse sig.
49:27
Ja, det er vildt. Må jeg ikke lige nævne den persis-golf, arabisk golf. Jeg synes, den er afsindigt spændende, fordi når du kigger på den og ser på istiden, så for 12.000 år siden, der var det en flod, der gik igennem, og der var ikke noget vand derinde overhovedet. Der var kun floden, der gik igennem. Så der har ikke været nogen havslanger, der har ikke været nogen dygonger, der har ikke været nogen delfiner eller noget som helst. Så begynder isen at smelte på polerne, og så får vi mere vand, og så begynder vandet at stige. Og når vi når frem til 6.000 år fra nu af, der er vandet stort set i den niveau, det er nu, Og det vil sige, at det er meget lavvandet, men der er kommet 50 meter mere.
50:00
Og det er ret meget, ikke? Og i de sidste 6.000 år er der strømmet ind med dyr i det her hav. Vi har koralrev derinde, vi har 10 havslangearter derinde. Vi har dygonger, vi har delfiner, vi har større valer, vi har hajer, vi har det hele, ikke? På 6.000 år? På 6.000 år. Det er meget kort. Det er meget, at de begynder at gå ind for 9.000, altså et eller andet. Men det er det omkring, at det er alt så meget kort tidligt. Ja, det er det.
50:24
Det er meget fascinerende.
50:25
Igen, den der tilpasning, vi snakker om. Jeg tror, hvis det går galt, så går det galt for mennesker. Jeg tror, naturen skal nok i den sidste ende. Så det skal selvfølgelig starte forfra med en masse interessante ting. Men den er jo fantastisk tilpasningsdygtig.
50:39
Men det, der har været med de andre masseuddønere, er jo, at de faktisk har givet plads til nyt liv, fordi der er blevet en masse ledige plads. Der er opstået en masse nye nischer, hvor arterne kunne komme til... Men det her er jo den første masseuddøen, hvor det sker, fordi der ikke er plads.
50:59
Vi glemmer en ting, der er meget vigtig, og det er jo, at vi bruger jo dyr og planter til at også forbedre vores eget liv. Og det, der er interessant ved slanger, det er, jeg ved ikke, om I ved det, men det stof, man brugte i gamle dage til at sænke folks blodtryk, det kommer faktisk fra slanger af.
51:15
Så hele den industri, der opstod efter det, den er baseret på en slangegift, der var god til at sænke i et blodtryk. Jeg ved, der er nogen i Brasilien, der arbejder med brystkraft og slanger, og fordi de tror, at de her molekyler kan føre hen til kraftknuden, og så kan man stoppe noget på, der så vil ødelægge den og sådan noget.
51:34
Og det gælder jo alle dyr ude i den der natur og planter. Hvis de forsvinder, så mister vi så meget information, som vil være med til at måske gøre alle menneskers liv bedre. Så der er alt god grund.
51:50
Mange af dem, også slangerne, opstod lang tid før os. De tjener så meget værd her, og vi tager sammen. Så nu slår jeg bordet. Gevaldigt sammen. Det var bare det.
52:01
Det er en oplysning til Danmarks befolkning. Vicky har slået bordet.
52:05
Og det er første gang, jeg har slået bordet på den måde.
52:07
Ej, det er det ikke, men første gang, du gør det... Med vilje. Med fortsæt. Ja, lige præcis.
52:12
Arne, vi blev nødt til lige at spørge her til allersidst. Kommer der havslanger til Danmark?
52:18
Uha, man har. Man har allerede i Atlanterhavet konstateret, at der lever den der, kan jeg huske, at jeg snakkede om en, der er vidt udbredt i en havslange, der flyder på overfladen og sådan noget. Og der har man set i hvert fald to individer. Det vil sige, at vi er inde i Atlanterhavet. De normale er jo kun i Stillehavet, og det er de sgu sagen.
52:34
Hvordan er de kommet til Atlanterhavet?
52:36
De er gået rundt om Sydafrika.
52:39
Der er godt nok en kold strøm der, Benguela-strømmen, som godt kan forhindre lidt, men det er altså lykkedes for dem alligevel. Og så tror jeg på, at de kommer jo ind i en af de der modakvatoriale strømmer. Så bliver de ført over til Amerika, så ryger de ind i golfstrømmen, så tager vi lige et smut op omkring Grønland, og så er de i Danmark. Det er jo fascinerende. Så må vi have et havslangeinstitut. Jeg melder mig frivilligt til at køre det.
53:01
Den tager du, leder.
53:04
Vi skal have en lyd.
53:06
Og det er jo en vidunderlig lyd.
53:08
Ja, det er det.
53:10
Og den er jo sendt ind af både Helena og Lena. Er I klar til lige at høre den igen? Ja. For det er i hvert fald en lyd, man bliver glad af, og så får man lyst til at redde verden.
53:28
Jeg er virkelig på barbund. Jeg synes, at jeg har sådan et asiatisk lydende sprog i baggrunden. Så jeg tænker, at det ikke er noget, man kunne finde nede ved Lympisø, men mit bud er, at det er en pæde. Nok en frø.
53:40
Det er også mit bud, ja. Okay? Ja, helt klart. Det lyder i hvert fald som noget pædeagtigt noget. Det er vel ikke den der marine thuse, der er kommet til Australien?
53:50
Jeg stopper jer bare der. Det er ikke nogen pæde. Det er det ikke. Det er en fjeldrybe i næsten fuld vinterdrekt. En af dine fjerde venner? En af mine fjerde venner. Jeg har faktisk engang haft en lang samtale, da jeg var barn, med en dalrybe i Sverige. En slåskave. Det her er så fjeldryben.
54:10
Okay, som lever lidt højere op end dalryben.
54:13
Ja, og så bliver den hvid om vinteren, fordi der bliver hvidt op på... Ah, ja. Ja, har let efter den i Norge, uden held. Men den kommer altså også med en fantastisk lyd.
54:22
Okay.
54:24
Det var ikke så godt.
54:26
Men det er jo også et krybdyr, det må vi lige huske. Ja, en fjeldryb. Fugle hører jo til krybdyrgruppen i virkeligheden.
54:31
Ja, de er splittede altså lidt. Du kan ikke stjæle fuglene fremad.
54:35
Vi har været i samme gruppe for små 300 millioner år.
54:39
Ja, ja, men jeg siger bare, det er simpelthen... Krokodiller og fugle har en fælles stamform, de ikke deler med andre. Ja, præcis.
54:46
I know, men det ændrer jeg altså ikke på. Du kan ikke stjælpe dem over på din side.
54:59
Vi bliver nødt til at sige tak for i dag. Og det gør vi ved i dyb taknemmelighed at takke dig, Arne Ræsted Rasmussen, biolog og forsker ved det kongelige Akademisk Konserveringsuddannelse. Og du er ekspert i havslanger, og vi var glade for at høre om FN-rapporten. Og hvis det nu er, at man har lyst til at høre den her udsendelse igen, Så kan man jo faktisk høre det på DR Lyd, eller man kan høre den på der, hvor man henter sin podcast. Der kan man også høre alle de andre programmer. Man kan skrive til os med ros og gode ideer til programmer.
55:31
Yes, og jokes.
55:32
Yes.
55:33
På vildtnaturligt. Ja.
55:37
Og tak til Gunner for god ro og orden.
55:39
Ja, Gunner, han sover faktisk stadigvæk.
55:41
Ja. Tak for i dag.
56:01
Mens du holder sommerferie, fortsætter Djævlen i detaljen med at gå helt tæt på forbrydelser fra før og nu. Hør for eksempel historien om den danske pirat Mask-stil.
56:11
Stringbrynjer clear og tunge støvler hammer mod træbordene. Mars Stig står allerede klar i enden af piraternes hurtige, lette angrebsbåder. Nogle af folkene fra handelsskibene bliver smidt over bord, mens andre bliver dræbt. Og Mars Stigs mand spiller ikke tiden.
56:25
Tag din ugentlige true crime-historie med i tasken, uanset hvor du holder ferie. Find djævlen i detaljen i DR Lyd. Download DR Lyd-appen. Her kan du også høre alle DR's radioprogrammer og podcasts.