Radiofortællinger

00:23 Foreninger og klubber tilbyder typisk gode fællesskaber og en savnet menneskelig kontakt. Det nyder hovedpersonen i denne radiofortælling Kisara også godt af. Men under overfladen udspiller sig et drama, som de andre ikke nødvendigvis bliver delagtiggjort i. Så på en måde er de andre med til at give luftrum for tanker og mulige løsninger på et stort problem hos hovedpersonen Kisara, uden at de ved det. Hør her Anna Sten Hansen og Astrid Hals radiofortælling Duer og Dæmoner. 01:18 Fra en parkeringsplads på Lolland slipper Kisara 2.000 brevduer fri. 01:29 Det er min drøm, der flyver der. Det er bare noget, der har rammer lige inde i hjertet. 01:43 Mens stuerne flyver nordpå, kører Kisara mod Rødovre. 01:52 Her i udkanten af hovedstaden ligger en brevdugeforening. 15 træskunder og et klubhus. Ved indgangen vejer Dannebros flag. 02:06 Og vi venter og vi venter. 02:09 På en række røde træbænke sidder Kisar blandt klubbens andre medlemmer. 02:13 Den er ren vedt. 02:16 Det kan du jo se på skyerne. 02:17 Alle kigger de op mod himlen. 02:21 Altså, nord, det er jo der, Preben. Og nordvest, det er jo der. Den kommer ikke den vej, den kommer den vej. 02:28 Åh, det kan I sidde og diskutere hver eneste uge. 02:31 Jamen, jeg er ligeglad, for jeg ved det. Jeg ved det. 02:37 Sommeren igennem, uge efter uge, slipper stuerne fri til at flyve om kap. 10 minutter. 02:48 Ja, nu er der nervehåb. 02:50 Hvilken due flyver en bokallem til foreningen? Hvilken due vender aldrig tilbage? Og så? 03:10 Hver due har retning mod sit slag, sin ræde, sit hjem. 03:17 For nogle due er hjemmet velkendt. 03:22 Andre er først ved at finde sig til rette. En lille flok due samles over Kisars mørkerøde dueslag. 03:39 som brevdomand, som aldrig gik tilbage. 03:43 Det er ikke derfor, jeg lever i dag, for at tænke tilbage. 04:00 Jeg kan huske, da jeg kom herud, så tænkte jeg, at det er nogle tosser, jeg ser herpå. 04:06 Jeg synes bare, at de løb frem og tilbage og... Hov, nu hopper der en lue ud. Luk dørene, og... Jeg tænker også, som Madden, at... Skal jeg være med til det her? 04:20 Jeg er på røven i dag. Ja, hvorfor? Det kan jeg godt nå. Jeg tror, det mangler 10 uger. 04:25 Ej, nu stopper jeg dig. 04:27 Jeg slap din kur først. Det er jo på 10 minutter før de andre, og så er vi... Det er derfor. 04:33 Jeg har fået at vide, at min far skal til Pakistan. 04:36 Og så får jeg at vide, at jeg skal passe duer. Det ville jeg da gerne, fordi jeg laver ikke noget. Jeg går hverken i skole, eller jeg er lige blevet smidt ud af skole. På det tidspunkt, så tænkte jeg, okay. Nu kommer han der. Hold da. Det ser jeg bare bum. Men så har jeg bare alle de der slag med duer. 05:02 Det er jo vildt, hvordan de dur, de fløj, og så landede på forskellige slag. Hvordan kan de det? Hvordan ved de fra alle de slag, hvor de bor, når der er 100 dur oppe i luften? 05:26 Puller. 05:27 Kisaras nabo. 05:29 Og en af klubbens ældste medlemmer. 05:31 Så har jeg en meget lille pjevs her. Det er nok den mindste af alle sammen, jeg har henne. En lille put. Hun kan ikke hedde anden lille put. Prøv at se, hvor lille hun er i forhold. Ja. Hvad så er det løs? Nu ligner en lille spår, du. Det her. 05:57 Okay, det her bølge, der var jo to-tre år gammel. Store øjne, langt hår, glad smil og meget lys i ansigtet, som jeg slet ikke er mere. Jeg var meget glad for at danse. Danse og løbe rundt. Men nu er barndommen jo ligesom fløjet langt fremme. 06:26 Det ville være rart, hvis jeg kunne gå tilbage og finde ud af, hvad er det for noget glæde, jeg havde dengang. Og så ligesom hente det herovre. 06:39 Mangler du med, Otto? 06:39 8. Har du kun 8 med? 06:40 Er de kommet hjem alle sammen? Jeg mangler 3. 06:43 Nå, for jeg synes, der er helt dødt derovre, nemlig. 06:46 Ja, så er der ikke at være. Og Pretman har ikke trænet en meter, han har fået alle sine hjem. Du kan bare vende til næste uge? 06:56 Vende til nogle gange. 06:58 De kalder mig... Det er sjovt, de kalder mig Otto herinde. 07:03 Jeg snakkede om den der børnesal, der også hedder en næsehånd. Og så sagde de, jamen den er jo en klassiker. Så kommer Buller ind og siger, ved du hvad, vi kan ikke... Nu må jeg ikke udtale mit navn alle sammen. Så ved du hvad, det kalder vi dig. Det er det nye navn. De lige kalder mig Buller herinde. Jeg hedder Jørgen Smidt, men de kalder mig Buller herinde, så nu kalder vi dig også. Så lige efter det har de bare kunnet kalde mig også. 07:29 Der er den jo. 07:31 Der er høen. En spurvehø er flået ind i foreningen. Den er der. På jagt efter en due. 07:38 Høen er lige nu ved at studere. Hvad er der et let offer lige nu? Det er den, der jeg skal fange, og det er den, der jeg vil have. Den har nogle tricks, som vi ikke rigtig lægger mærke til, fordi den bliver meget lavt, og den kan være meget snedig. Det er mit Nemesis, Nu kan du se duerne. De flyver meget højt nu. 08:11 Nu sker der noget. Der er den. Når jeg sidder derhjemme, er der rigtig meget, der kommer til mit hoved. 08:33 Jeg kalder dem dæmoner, fordi de sidder og får mig til at tro nogle ting, som måske ikke er rigtigt. Det er nogle stemmer i mit hoved, der siger, at du får et lorteliv. Når jeg oplever noget godt, så er det ikke rigtigt, hvad du har oplevet. Det går væk. Jeg hørte dem i går. De sagde til mig, at dine duser går i helvede til. 09:03 Jo. Men jeg prøver bare at ignorere og alligevel fokusere på, hvad der er vigtigst. Duer, familie, om de så forstår, hvad jeg går igennem eller ikke. Jeg må baske lidt væk med stemmerne og så gøre de ting, jeg godt kan lide alligevel. 09:38 Jamen, de er jo aldrig herude, fordi de ved, at det herude har det godt. Og det er bare ligesom et heldigt sted, ikke? 09:47 Vi skal ikke begynde at pive og tue, eller slås. Vel? 10:00 Så bliver I hængt op på væggen der. Nej! 10:07 Så kan I præle til farmanden og sige, at jeg er nede og vasker bord og stole her, ikke? Det er Bennys plads der. Larsens plads. Han var en gang. 10:19 Han er død for mange år siden. 10:21 Ja, det er han sgu. Men det er Bennys. 10:23 Ja, jeg må indrømme, at jeg dyrker ikke sådan noget. 10:27 Jeg skal bare lige ned i et hul. 10:30 Og det må være ganske i en papkasse. 10:32 I en papkasse, ja, for der er ingen grund til at købe kister til 10.000 til mig. Puds til lortet. Smid et par kasse øl herovre i foreningen, og en par kasse solvand og færdig. 10:50 Efter folkeskolen overdød mig bare med, at hvad skal jeg? Jeg var helt blank. Jeg synes ikke, hvad skulle ske. 11:01 Jeg havde det helvedes til. Når jeg prøvede at gøre noget, så kunne jeg ikke finde energen til det. Og det er ligesom der, det startede, ikke? Så når jeg skulle sidde og læse en bog, så kunne jeg sidde og læse den, og så lige pludselig, så kunne der være en blyant, og så begyndte jeg at lege med den blyant, ikke? Jeg skrev ind i den her bog. Og det måtte jeg jo så ikke, ikke? Vi kastede med ting, og så lige pludselig, når læreren ikke gør det, så skrev vi over timen, og så gik vi bare ud. Og der blev ligesom kørt i bil, ugen kørekorter. 11:35 Det var ligesom en slags regel på politiet. Så længe det er inde i skoleområdet, så må politiet ikke have noget med situationen at gøre. De må tage os, når vi ikke er inde i skoleområdet. 11:47 Men lige så snart vi kører ind i skoleområdet, så man ikke kører noget. Og så hver gang, når man ser noget politi, så kan vi køre det altid ind i skolen og hoppe ud af vinduerne. Det var bare sjovt og bladet dengang. 12:04 Kom så ind med dig. Åh, det var lang nede, hva dreng? Hvad er der sket der? Hvad er der med dig, du? 12:19 Nu skal jeg lige se en gang den der. 12:24 Det var ikke så godt. 12:26 Det kan godt være, at der er på en høg på eller noget, jeg ved det ikke. Det er svært at sige, men det er jo mange fjerde, der ryger af nu. Kom jeg længere ned, så kan jeg se, at der er blod. Det er noget lort, det her. 12:40 Hvad er der sket? 12:41 Den har enten fløjet på, eller også har der været en... 12:43 Jeg tror, at den har fløjet på. 12:46 Jeg vil godt sige, at det er nogle hårde negle sådan nogle her. 12:49 Der er nogen, der er kommet hjem fuldstændig flinset, og så er de alligevel blevet raske igen. 13:03 Det er de blå politibilder. Der sker jo rigtig meget kriminalitet lige herovre. Der bliver patrulleret 24 og 24. 13:15 Når jeg ser blænk, så får jeg trauma selv, når det kommer fra en psykelygte. Jeg får angst. Jeg har ikke en psykisk sygdom fra start. Igennem mit liv har jeg oplevet nogle ting, og så er det kommet. Der var nogle år efter folkeskolen, hvor jeg kom i klemme med nogle forkerte såkaldte kammerater. 13:44 Jeg ved ikke på så meget detaljer, men det sted, hvor jeg blev heddet, der var et meget hårdt miljø. Der blev ligesom noget hverdagsting, at gå frem og tilbage til de her steder, og ikke fokusere på skole eller noget som helst. Jeg vidste jo ikke rigtig, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert. Det var nemlig et slags fællesskab jo. 14:09 Men til sidst fandt man jo bare ud af den der, det er ikke den slags fællesskab, jeg gider være blandt i. Når du ser situationer på nyhederne, og du ser alt muligt, hvad der sker i de samme situationer, jeg har været i. Så den ene dag er du levende, og den anden dag er du død. Så tænker jeg, okay, det her skal jeg ikke være. 14:35 Hvis jeg ikke var kommet ud, så havde jeg nok taget i fængsel, eller så havde jeg været død. Jeg snuser jo til situationen på det tidspunkt. Jeg kunne tage et valg, ikke? 14:50 Ja. 14:50 10, 09. 15. 12, 15. 14:56 69. 14:56 16, 89. 25, 35. 15:05 Før duerne skal flyve om kap, skal de registreres og fordeles i kurvet. Klubben bevæger sig gennem en sæson. 15:17 Vi har færre sektionsvindere i år, end vi havde sidste år i Rødeåre. 15:22 Der kommer resultater. 15:23 På den ene flyve, der mistede jeg 10 på en gang. Så nu må man kigge ind og se, hvad man selv har gjort galt. For det er som regel aldrig et urneskyld. 15:30 Men sæsonen er ikke færdig endnu. Vi kan nå at tage dem alle fra nu af. 15:34 Det er 24,5 fjærdes. 15:49 Det er sidste due. 15:54 Duerne er indleveret til årets sidste flyvning. Sæsonens sidste stræk. 16:11 Hvornår er det, at du starter på noget? Det får jeg meget hjemmefra, og nogle gange får mine kammerater. De to har bare mig. Nej, så sidder jeg bare og går på nogle fugle. Du kan godt bruge flere timer om vinteren og kigge på dem, men du kan ikke gå ud og finde dig en uddannelse. Det kan du bruge de to timer på. Jeg kunne hoppe ind i alt muligt i mine tag. Hvis du ikke selv ved, hvad der sker med dig, så er det svært at hoppe ind i noget. 16:42 Og hvis jeg skal bruge flere timer herude, så er det fordi, at jeg prøver at finde ud af at finde en balance. Når jeg afstreser, så begynder jeg også hurtigt at tænke, åh, det vil jeg gøre, og det vil jeg også gøre. Og så sidder jeg og skurrer det ned, og det har faktisk hjulpet. Jeg vil gerne tage en lektig uddannelse. 17:06 Jeg kan godt lide at pille nogle ledninger, hvis der er et stikkontakt, der går i stykker. Det ved godt, hvordan jeg skal sende en stikkontakt i. 17:40 Duerne er sluppet fra Nøropin i Tyskland. 300 kilometer syd for Rødovre. I fugleflugt. 17:51 Tak. 18:09 Kizar og de andre brevdue mænd sætter sig til rette en sidste gang og spejder op imod himlen. 18:16 Hvordan afslutter vi? Det er jo sådan mentalt, hvis man afslutter med en hård flyvning, så kan det jo godt sidde i dem til næste år, og varmen har rigtig fået fat nu. 18:27 Lammeslå dem i stykken, det er helt sikkert. 18:31 Det gør jo ondt, jo. Jo, det gør ondt. Og så håber de ham en rigtig vand. Ja, lige kun lige på at få det selvvældig. Ja, det er ikke rigtigt. 18:37 Det er ikke så smag. 18:39 Nej, det er så smag. 18:42 Det er meget langsomme duer her med. De er stabile. Det er det, man skal kigge på. De skal være langsomme. Det er ikke sådan nogle duer, der bare falder af. 18:55 Altså hvis det stod til mig, skulle de komme nu jo. 19:06 En duge flyver over klubben. Måske en pokalvinder. 19:15 Der er mange herinde, jeg ser faktisk op til, fordi de har haft de resultater og opnået nogle ting med duerne, hvor man tænker, okay, det vil jeg også gerne. 19:25 Det er et flot, det dyr, mand. 19:46 Så laver han en ordentlig skajt. 19:48 Køykke! Køykke! 19:50 Det skal fejres. Det skal fejres. 19:55 Det er en band med lige 6.500 på. 19:58 Og så være rigtig udsvinder samtidig. Det er altid godt. 20:07 Hvad? Ikke noget endnu. 20:12 Kisara venter stadig på sine duer. 20:17 Jeg kan godt mærke, at jeg er træt. 20:23 Ja, nu vil jeg køre hjem. Så må vi se, at der kommer flere hjem. 20:33 Lige nu har jeg ikke andet en brevlure. Jeg har det ikke så godt. 20:41 Men jeg må tage det dag efter dag. 20:46 Lige nu drømmer jeg faktisk om at vinde langførermesterskabet med duerne. Eller bare ligge i top fem. Og så komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg venter til det sidste. 21:06 Højt op over foreningen svæver endnu en duge. Så, så, så, så, så, så, så. Nu sker der noget. Med retning mod Kizaras dugeslag. 21:17 Man kunne se skyggen op på sæder. Ja. Det er den, Kizar, ikke? Den baler bare nede. Den svæver bare hjem. Kom, du bare hjem. Den har ikke... Den har ikke... 21:37 Du gik ind. Det var for tid. 21:45 Duen sikrer Kisara en fireplads i foreningsmesterskabet. 21:50 Så lukker jeg den her. 21:52 Sådan her. Hvordan vil du egentlig bedømme sæsonen? 22:04 Den har været god. Sådan ikke, at det er gået skidt. Er du tilfreds? Jeg er tilfreds. Ja. Når jeg kigger på mine duer, Og det viser mig, at vi vil godt. 22:35 Hvis jeg siger, at jeg kan ikke, men du har sagt, at vi kan godt, så skal jeg også. Så skal jeg også. 22:50 Skal vi ikke gå? 23:01 Du kan da ikke være utilfreds, du fik dig til busen hjemme i år. 23:04 Jeg har en klasse af to toner dengang. 23:29 Ja, hvor er der god plads til drømme deroppe i luften, hvor duerne flyrer rundt, men også nede i brevdugeforeningen. Vi må se, om Kisara bliver elektriker eller noget helt andet. Det er som sagt Anna Sten Hansen og Astrid Hall, der er tilrettelagt, og det er også Astrid Hall, der har lavet dyddesignet på denne rarte fortælling, duer og dæmoner. 23:52 Hør mange flere radiofortællinger i vores store arkiv på DR Lyd. Og har du en god historie, som passer ind i radiofortællinger, eller kender du nogen, der har en, så skal du ikke tøve med at skrive til os på radiofortællinger-dr.dk. Husker stav E som A-E. Og hermed tak, fordi du lyttede, siger jeg, din redaktør, Torben Præns.